Seks store røde hjerter på stribe….


Sorgløs, Perlekæde af 365 perler, Indfarvet jade, lava, sølv og acryl. Pris 9000,-

Når man længe har arbejdet på en udstilling, kikker man selvfølgelig intenst efter i medierne… er der mon noget omtale, der kan bringe publikum hen til udstillingen? Min separatudstilling Status fik både meget og god foromtale i Børsen, Politiken, Femina, IN og endda en lille sekvens på TV2 Lorry.

I April kom anmelderen Lars Hedebo Olsen fra Politiken, for at opleve og anmelde udstillingen. Jeg var ikke selv tilstede i galleriet den dag, men Trine Trier tog venligt imod.
Vi fik nys om at anmeldelsen ville komme følgende torsdag… men, den var ikke i. Sådan er det i medieverdenen, artikler rykkes rundt, aktuelle begivenheder bliver overskygget af det endnu mere aktuelle….
 
Heldigvis kom anmeldelsen senere, en perfekt lørdag D 7. april, lige midt i påsken, hvor mange mennesker har god tid til at læse avisen og besøge udstillinger. Og hvilken anmeldelse! sjældne 6 ud af 6 store røde hjerter og Bl.a. disse gode ord med på vejen:

”Helle Bjerrums smykker er gennemarbejdede ned til mindste detalje. Men de er aldrig kedelige. Sjove uden at være platte. Kort sagt: Perfekte.”

Egentlig havde vi aftalt at holde lukket i galleriet den dag, det var jo midt i Påsken – men op på cyklen og ind til byen gik det. Og der kom rigtig mange mennesker den dag. Et stort tak! Og ønsket om en glædelig jul går ud til Lars Hedebo Olsen.

This entry was posted in Ikke kategoriseret. Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>