Jeg tæller mine dage
Perlekæder, med kalenderen som direkte udgangspunkt. Kæderne er lange, hver har 365 perler der er bundet med en lille knude mellem hver, det henviser til bedekransen som mnemoteknik og til den traditionelle perlekæde. Halskæderne repræsenterer stadier i livet.
De første.
Repræsenterer overgangen fra barndom til pubertet. Den lille pige opregner ikke sine dage i en kalender, dagene afløser bare hinanden, i en næsten uendelig strøm af store og små begivenheder. Hun bliver lidt mere voksen, den dag hvor menstruationerne begynder at komme. Med 23 dages mellemrum, der skal opregnes med krydser i den lille kalender sundhedsplejersken udleverer. Perlerne er af jade, der er indfarvet i klare farver, de minder om små kulørte bolsjer, det vækker en barnlig lyst til at putte dem i munden. Det eneste sted hvor ens farver mødes, er i menstruationerne, der er markeret med 3-5 røde perler i rækkefølge. I den ene ende af kæden hænger 23 krydser, de henviser til cyklus.
Så lang som et ondt år
Den voksnes kalender. Fra et år hvor ferier og fridage følger overenskomsten. Der er ikke meget plads til at gribe pludseligt opståede muligheder. Perlerne er af lava og serpentin. Lava er sort og mat, med en smuk levende overflade. De passer godt til de afbrændte hverdage. Serpentinerne er svagt grønlige, glatte og med varierende gennemsigtighed. De passer godt til de rolige fridage, der er brug for i voksenlivet. I hver ende hænger der tal, 1 tallet betyder 1 år, men kan også aflæses som første pladsen, der må jo være en præmie for flid og diciplin. Tallene i den anden ende opregner arbejdsdage, feriedage, weekender og helligdage.