Helle Bjerrum

Jeg tæller mine dage
Perlekæder, med kalenderen som direkte udgangspunkt. Kæderne er lange, hver har 365 perler der er bundet med en lille knude mellem hver, det henviser til bedekransen som mnemoteknik og til den traditionelle perlekæde. Halskæderne repræsenterer stadier i livet.

De første.
Repræsenterer overgangen fra barndom til pubertet. Den lille pige opregner ikke sine dage i en kalender, dagene afløser bare hinanden, i en næsten uendelig strøm af store og små begivenheder. Hun bliver lidt mere voksen, den dag hvor menstruationerne begynder at komme. Med 23 dages mellemrum, der skal opregnes med krydser i den lille kalender sundhedsplejersken udleverer. Perlerne er af jade, der er indfarvet i klare farver, de minder om små kulørte bolsjer, det vækker en barnlig lyst til at putte dem i munden. Det eneste sted hvor ens farver mødes, er i menstruationerne, der er markeret med 3-5 røde perler i rækkefølge. I den ene ende af kæden hænger 23 krydser, de henviser til cyklus.

Så lang som et ondt år
Den voksnes kalender. Fra et år hvor ferier og fridage følger overenskomsten. Der er ikke meget plads til at gribe pludseligt opståede muligheder. Perlerne er af lava og serpentin. Lava er sort og mat, med en smuk levende overflade. De passer godt til de afbrændte hverdage. Serpentinerne er svagt grønlige, glatte og med varierende gennemsigtighed. De passer godt til de rolige fridage, der er brug for i voksenlivet. I hver ende hænger der tal, 1 tallet betyder 1 år, men kan også aflæses som første pladsen, der må jo være en præmie for flid og diciplin. Tallene i den anden ende opregner arbejdsdage, feriedage, weekender og helligdage.

De her kulørte jadeperler er så appetitlige at jeg får en barnlig lyst til at putte dem i munden.
Men, jeg tager et kontrolleret åndedrag – og trækker dem på snor istedet… Vær-så-god..

Jeg har været henne og købe nogle lækre stenperler, de skal blive til en laaang og helt særlig perlekæde. Perlerne er af sten: lava, labradorit og serpentiner.

Det er altid rigtig dejligt at blive omtalt i medierne. Og Femina er et af de ugeblade der bliver læst rigtig meget, hjemme, i venteværelset og hos frisøren….
Hver uge har bladet nogle sider hvor de omtaler bøger, film, teater, musik, kunst og design. Og i denne uge har Louise Puck Hansen givet bærbart en fin omtale.
Jeg håber rigtig mange får øje på bærbart – og selvfølgelig på mine farverige acryl armringe.
Armringene er fotograferet af Dorte Krogh.

Jeg har hentet støbninger – syntes de er så fine når de ligger der i en bunke. To og to som kirsebær på stilk.

Nu venter arbejdet med at renovere dem, jeg sætter en lydbog på computeren…… og så er det bare på med filen og derudaf. Det er hyggeligt arbejde, som passer fint til det lidt kedelige vintervejr.

De bliver til mine velkendte ørestikker og øreclips…. jeg lover at der snart kommer et billed af de færdige.

Jeg har haft min debut som gallerist idag – en forpræmiere faktisk – for vi overtager jo først galleriet 1. maj…. men som gammelt Galerie Metal medlem, hænger det fint sammen.

Ministeriernes kunstforening havde spurgt om et besøg, og det var perfekt. Der var stuvende fuldt i det lille galleri hvor Anne Mette og jeg skulle fortælle om galleriets tilbliven og historie gennem 30 år. 

Blev rigtig stolt og glad over de fantastiske smykker vi repræsenterer, jeg tænker ikke så meget over det, når jeg til daglig lægger vejen forbi galleriet. Men jeg var, hvor utroligt det end lyder, faktisk selv overrasket over alle de mange historier, der boblede frem, mens vi stod der og snakkede. Mærkeligt som man pludselig husker alt muligt, som to smykkenørder, helt optaget af smykkernes detaljer, anekdoter, materialer….

Jeg tror det lykkedes at smitte kunstforeningsgæsterne med vores begejstring… de købe nemlig også nogle ting med hjem…… her i blandt 2 af mine lette ovale armringe.  Vi gør det gerne igen – så bare kom an, kunstforeninger… kontakt: galleri@baerbart.dk