om

Helle Bjerrum, er uddannet fra Designskolen i Kolding og tog afgang fra Institut for Ædelmetal i 1995.
Hun debuterede som designer på Biennalen for Kunsthåndværk på Kunstindustrimuseet i 1995 og placerede sig som en af samtidens markante smykkekunstnere på Charlottenborg i 1999 på både forårs og efterårs udstillingen.
Hun har i flere omgange modtaget anerkendende støtte fra Statens Kunstfond, Ny. Carlsberg fondet og Danish Crafts.
Hun har vist smykker på mange danske og internationale udstillinger. Og i en periode arbejdet i stor skala, med stedsspecifikke installationer og facade udsmykning.
De senere år har hun igen fordybet sig i smykkets skulpturelle miniputverden, både som designer og kunstner.

Hendes konceptuelle arbejder udspringer ofte af undren over forhold i omverdenen, der på en eller anden måde pirrer hendes personlige erfaringsverden. Værkerne bliver altså til i et spændingsfelt hvor det personlige er sat i perspektiv til det almene. Værkerne retter sig typisk mod udstillinger, der har et voksende, men dog smalt publikum.
Designsmykkerne fjerner sig fra det tematiske over mod rene æstetiske virkemidler, det er lysten til at udleve fornemmelsen for spændinger i rum og form, der driver. Designsmykkerne når et bredere publikum og repræsenterer ofte en indgang til de konceptuelle arbejder.

Kort:
Født og opvokset i Svendborg.
Har været elev på Engelsholm højskole (´88) og Svendborg Kunstskole (´87 og ´89).
Blev optaget på Designskolen i Kolding, tekstillinjen i 1990.
Tog afgang fra Institut for Ædelmetal i 1995.
Startede værkstedet Au-ART i 1996, sammen med smykkedesignerne: Karina Noyons, Gugga Ingvardsdottir, Anders Leed Christensen og  Mads Trolle.
Startede værksted på Kigkurren 8D, i 1999, med keramikerne: Ann Lilja og Sandra Davolio.
Udarbejdede stedsspecifikke installatoner og facadeudsmykninger med Ann Lilja i årene 2001-2003.
Var medlem af Galerie Metal 2001-2005.
(2003-2007, fik tvillinger og læste til lærer)
Genoptog medlemskab af Galerie Metal i 2008.
Overtog i 2010-2014 Galerie Metal, sammen med Karen Fly, Trine Trier, Mette Laier og Anne Mette Kildegaard.

This post is also available in: English

Comments are closed.