…..i det krydsfelt hvor kunstnerisk fandenivoldskhed og håndværksmæssig sikkerhed, materialekendskab og anvendelighed mødes….
(citat. Hanne-Louise Johannesen, Kunsten NU)
Er
Projektets titel er “Er”, fordi det handler om væren, om at vi er, og denne væren er i forhold til både dem og det, vi omgiver os med.
Smykkets funktion som identitetsunderbyggende objekt er omdrejningspunktet. Smykker kan karakteriseres som amuletlignende objekter, der indadtil støtter os i vores identitetsbevidsthed og udadtil placerer os i relation til omverden.
Projektet udspringer også af en nysgerrighed omkring det fysiske objekts størrelsesforhold: Hvordan påvirker det vores opfattelse af objektet og os selv? At være indeni, udenfor og omkring objekter, der er større eller mindre end os.
Værk 1
Er - om at se udefra og ind eller indefra og ud.
Diamanten er et af de helt store universelle statussymboler, der både bærer romantiske historier og store tragedier med sig, og den er på en gang forførerisk og farlig.
I projektet ER er diamanten over 2 meter i diameter. Den er bygget op af rundstokke i asketræ. Konstruktionen er samlet med skruer og stålbeslag, og indeni hænger den samme form syet op i to lag silkeorganza. Det er et møde mellem materialer med meget forskellige egenskaber. Og figuren både er, og er ikke, en diamant.
Værk 2
Er - om at opleve et objekt med kroppen som indre målestok.
Udgangspunktet er en skulpturelt formet fingerring, der oplagt ville blive karakteriseret som en lille skulptur, en miniature. Den forstørres i 5 trin til 2 meters højde.
Her undersøges effekten af objektet i forskellige størrelser. Fra et amuletlignende objekt, man kan tage på eller putte i lomme, til en skulpturel form, der er større end kroppen. Materialerne peger i retning af både designprodukt og skulptur.
Værk 3
Er - om identitet, individualitet og fællesskab.
En samling af flere hundrede fingerringe udført i træsorterne ask, bøg, eg, kirsebær og ahorn og indlagt med changerende plexiglas på toppen.
Formen mimer den klassiske signetring, der traditionelt har været brugt til, med et personligt segl, at vise sin identitet.
Alle ringene er forskellige, men ophængt i formation udviskes forskellighederne til fordel for oplevelsen af en helhed.
Ringene hænger i smalle bånd af refleks. De er placeret i en præcis formation, men bevæger man sig omkring, kan man opleve både orden og kaos. Lægger man sig ned på gulvet under formationen, kan blikket skifte fokus, se tæt på, se langt væk, se på en enkelt, se igennem helheden.
This post is also available in: English