Mellemrum | 2010
Fred Astair og Ginger Rogers (scroll down for English version)
Mellem to er der altid et tredje – det der er summen af de to individuelle parter.
Halssmykket er opstået ud fra en lyst til at arbejde med det vanskeligt definerbare tredje, der findes i mellem to. Indgangen til dette har været, at tage mellemrummet ganske bogstaveligt, se på den konkrete form der er imellem to, og lade historien udspinde sig derfra.
Helle Bjerrum fortæller:
I mine undersøgelser har jeg set på billeder af mange forskellige par, studeret mellemrummet. Ansigter der ser på hinanden og giver mindelser til det kendte fikserbillede af de to silhuetter, der også kan ses som en vase. Men jeg fandt en mere interessant formverden, i billeder hvor hele kroppen var med.
I begyndelsen af 80´erne, hvor jeg var barn, så jeg film med Fred Astair og Ginger Rogers i tv. Jeg var dybt fascineret af det eventyrlige univers og den glæde de helt synkront udstråler. Det var et møde med rigtige romantiske film, som stod i kontrast til de socialrealistiske fremstillinger, der typisk blev vist i de år.
Det er en personlig oplevelse, men den rummer det almene tema: den romantiske drømmeverden overfor den realistiske virkelighed. Det var derfor oplagt at vælge mellemrummet mellem netop de to som objekt, og krydre det med barndommens filmoplevelse.
Formen er, helt konkret, skåret ud af et billede hvor parrets bevægelser fornemmes i udsnittet. Hans hånd og øre er lige præcis så genkendelige, at de kan lede beskueren på sporet af to halve silhuetter.
Den ene side af vedhænget er en ren og blank flade i sølv, der tillader os at se formen, uforstyrret af farver og mønstre. Den helt konkrete og kliniske karakteristik af mellemrummet mellem de to.
På den anden side ligger et billede, under et lag klar orange akryl. Billedet er transparent så man fornemmer sølvet bagved (på samme måde som karamelpapir af cellofan over sølvpapir). Billedet er et udsnit af et tapetmønster med bladranker, blomster og papegøjer. Det er romantiske afbildninger af fjerne eksotiske verdensdele. Den side kan tolkes som en karakteristik af det univers, jeg som lille pige oplevede, Fred og Ginger formidlede.
Kæden er en væsentlig del af helheden. På hendes side er perlemors perler, trukket på snor med en lille knude mellem hver. Jeg har valgt at gentage den orange farve fra akrylen, i snoren.
Om man vil, kan perlemoret tolkes som det rene og uskyldige, og i den sammenhæng vil den orange farve symbolisere passionen.
På hans side er en kraftig sølvkæde. Lukningen er klassisk, den store ring minder lidt om den der typisk findes på lommeurkæder.
Jeg er bekendt med at der knytter sig biografiske facts til de to individer og deres indbyrdes forhold og samarbejde. Det har jeg valgt, ikke at beskæftige mig med. De optræder i værket som symboler i overensstemmelse med den fremtoning de havde i filmene.
Between Fred Astaire and Ginger Rogers | 2010
Silver, acrylic, transfers, mother of pearl
Between two individual parties there is always a third element: the sum of the two.
Here, that gap has been taken literally and carved out of a picture where the couple’s movements can be sensed in the cut-out section. His hand and ear are just recognisable enough to suggest the two silhouettes to the beholder.
The artist says:
As a child I would watch movies with Fred Astaire and Ginger Rogers on TV. I was deeply fascinated with the glamorous universe and the joy they expressed in perfect synchronicity.